Velkommen

Tak for sangen

Så er DMGP vel overstået, og desværre vandt Sine ikke:-) Men oplevelsen, erfaringen og de nye kontakter var det hele værd. Nu trækker Sine i arbejdstøjet, og har sat sig for at skrive en række sange selv, hvilket hun vil bruge de næste måneder på.

Lidt om Sines baggrund:

Hun startede med at synge som 6-årig i det lokale kirkekor, og allerede som 9-årig ville hun melde sig til musikkonkurrencen 'Scenen er din' på TV2, men forældrene sagde nej. En ny omgang 'Scenen er din' så lyset i 2007, og det gjorde Sine også. Hun havde netop vundet en amatørkonkurrence ved den lokale ringridderfest i Sønderborg, og sejren havde hun fået optaget på DVD. Uden forældrene vidste noget, sendte hun den til TV2, kom med i programmet og endte med at vinde showet med Elvis-sangen 'Always On My Mind'.

Siden har Sine turneret land og rige rundt, udgivet debutalbummet 'Colours', optrådt i DRs Store Juleshow, sunget den danske version af titelsangen til Disneyfilmen 'Camp Rock' og lagt stemme til hovedrollen i den mexicanske version af 'High School Musical' for Disney.

Og nu deltager hun altså i Dansk Melodi Grand Prix 2011 den 26. februar.